Pædagogisk værdigrundlag

Ud fra et systemisk anerkendende perspektiv har personalet fokus på, hvordan det sprog vi bruger, er med til at skabe vor sociale virkelighed. Pædagogisk tillægges kommunikation - og relationsarbejde stor værdi og personalegruppen bestræber sig på, at have "øje" for den gode historie. Ressourcesynet giver mennesket retten til, at se og opleve noget forskelligt i en given sammenhæng. Altså at jeg er mig og du er dig - og at det er i de sociale relationer vi mennesker får vor selvbevidsthed (Axel Honneth)

Det pædagogiske værdigrundlag i Klub 85 afspejler sig gennem;

Aktiviteter & Relationelt samvær

  • Traditioner - Årlig sommerfest, Julearrangement, Festival, Naturskoledag, Udflugter, Disco aftner
  • Musik - Klub 85 band og The Smutstones via AOF, Kor via AOF, Klub 85 Band via AOF, Coverbands, Fællessang m. musiker, Musiklokale/instrumenter til rådighed, Koncerter i - og ude af huset
  • Kreative tiltag - Bagning, Strikke, Hækle, Sy, Smykker, Historier, Perler, Tegne/male, div. brætspil, Air Hockey, Elektronisk Dart, PlayStation, Wii, Petanque mv.
  • Gæsteundervisere - efter ønske så vidt det er muligt
  • Brugerstyret Bar
  • Uddelegerede Ansvarsområder - efter ønske
  • Omsorg - vi "ser" hinanden og har respekt for andres model af verden
  • Ejerskab - Stor mulighed for indflydelse på egen Klub
  • Et fast og autentisk personale - Du møder et fagligt velfunderet personale i forsat udvikling.
  • Kommunikation - Totalkommunikation bla.Tegn til Tale, aktiv lytning, tydeligt verbal/nonverbal sprog samt kreativitet. Fokus på sproget som virkelighedsskaber og, at "vi ikke kan IKKE kommunikere"
  • Relationer - Personalet er sin rolle og sit ansvar bevidst. Det socialfaglige personale tilstræber et ligeværdigt samspil baseret på komplimentære relationer. Personalegruppen erkender, at positionerne er forskellige, hvorfor der også findes asymmetriske relationer. Som medlem kan du forvente, at blive mødt med respekt, indlevelse, tålmodighed og anerkendelse. Personalet prioriterer omsorgen for mennesket frem for det praktiske. Medarbejderne har høj rummelighed - giver tid, råd og vejledning efter behov. Blandt personalet er refleksioner over etiske dilemmaer et must
  • Socialt Samvær - Du kan møde ligestillede i trygge rammer. Har mulighed for, at opbygge, vedligeholde og udvide netværk. Der er altid rum for en snak om stort og småt. Ingen Handleplaner - Klub 85 er et frirum. Du kan komme og gå som du vil. Købe aftensmad og indgå i et socialt fælleskab, hvor hyggestunder prioriteres. Du vil automatisk opøve sociale og faglige kompetencer i et miljø med få og enkle regler.